Vi er opvokset i en kultur, hvor det at ‘slappe af’ er det samme som at være doven eller trist. At sidde eller at ligge uden at gøre noget, kommenteres ofte med ‘sidder du bare der’, eller ‘skal du ikke snart i gang’?
Når man hører det tit nok, forbinder man snart ro og afslapning med ladhed og utilstrækkelighed.
Så der er ikke noget at sige til, at fx. et langt bad eller dét at læse en bog forbindes med ekstraordinær selvforkælelse. Noget man kun gør, når man virkelig, virkelig trænger.
Og at meditation eller en rolig yin/restorative yoga praksis er lidt….ja, spild af tid? Man kan jo heller ikke rigtig mærke i kroppen, at der sker noget, vel?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så læs bare videre.
Meditation er at lære sig selv at kende. Ganske enkelt. På de fleste andre tidspunkter i livet handler det om at agere på udefrakommende stimuli, mens meditation kun – og udelukkende – er en rejse ind i sig selv.
Aktivitet versus meditation er lidt som dag og nat. Om dagen oplyser Solen alt omkring os, så vi kan agere i omgivelserne. Men kun om natten – i mørket – kan vi se stjernerne og livets dybde.
I hjernen begynder hjernecellerne at falde til ro under meditation. Helt ned til en frekvens på 4-7,5 Hz med theta hjernebølger. Lidt det samme som, fasen inden søvn. Nervecellerne skyder ikke hele tiden impulser frem og tilbage, men kommer mere i synk. Det er klart, når hjernen har ikke sansernes stimuli at bearbejde.
Utallige undersøgelser viser, at fx. lidelser som hjertekarsygdomme, hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og kolesteroltal kan lindres væsentligt med regelmæssig meditation. Forskning viser også, at børn med ADHD eller angst, voksne med PTSD (posttraumatisk stress syndrom), ældre med demens og Alzheimer kan blive hjulpet af daglig meditation. De to første er, måske fordi hjernen netop får ro og ikke hele tiden bliver overstimuleret. De to sidstnævnte er, måske fordi hjernen ‘rydder op’ og fjerner affaldsstoffer. Noget der hos særligt demente ikke fungerer optimalt under almindelig søvn og fører til ophobning af affaldsstoffer i hjernen.
Yoga giver ro i sind og krop. Hjernen arbejder som i let meditation med alfabølger (7-14 Hz). Denne frekvens er med til at støtte kroppens healende processer. Måske bla. fordi yogaens øvelser giver direkte forbindelse til vagus nerven, kroppens 10. hjernenerve, som forbinder hjernen med alle kroppens vitale organer. Den holder os i live. Vagus nerven er påvirket af det parasympatiske nervesystem – det nerveberoligende nervesystem. Her kan adrenalin og kortisolniveauet nedsættes, så vi bliver roligere og mere trygge. Yogaasanas (yogastillinger) og pranayama (åndedrætsøvelser) har en direkte indflydelse på vagus nerven, som beroliges, så den beroliger alle organer – ikke mindst kroppens anden hjerne, tarmsystemet.
Så forskningsmæssigt er der altså ingen undskyldning for ikke at tage en daglig pause i form af yoga, meditation eller bare at ‘glo ud i luften’. Men hvorfor er det så stadig så svært?
Jeg tror, at vi har vænnet os til at have travlt. At vi er opdraget til at være aktive, opfindsomme og arbejdsomme for at slå til, få at føle os tilstrækkelige og robuste. Men robust nok til hvad? 1) Være fysisk robust nok til at knokle løs som en maskine, der til sidst brænder sammen? 2) Eller være mentalt robust nok til at bruge sin energi fornuftigt, vedligeholde maskineriet og at give slip, når det er tiltrængt og lade batterierne op, når de er flade?
Restorative yoga er yoga, der er støttet med blokke, tæpper og puder. BKS Iyengar var den, der forstod, at mange mennesker har brug for støtte i forskellige yogastillinger for at undgå skader. Ikke kun som nybegynder i yogaens verden, men fordi kroppen af og til har mere brug for hvile end aktivitet. Restorative yoga arbejder stadig med de kendte yogastillinger: foroverbøjninger, bagoverbøjninger, omvendte stillinger og twist, men fordi stillingerne støttes og holdes i 10-15 minutter, kommer kroppen i en masse forskellige faser (eller lag/koshas) undervejs.
Først skal den fysiske krop ‘sætte sig’, – muskler, knogler, fascia falder til ro. Så skal nerverne slappe af – kroppen begynder at give slip. Hjernen får ro og giver nye ideer og indsigter. Gamle følelser og blokeringer får plads til at give slip, der skabes plads og flow, og pludselig kan gamle bindinger komme op til overfladen – enten emotionelt eller via tanker. Det kan være hårdt, mens det sker, men omvendt er det fantastisk endelig at give slip! Og man behøver ikke længere gå rundt med de samme udfordringer dag ud og dag – igen og igen.
Med restorative yoga kan vi i en afslappet atmosfære, både fysisk og psykisk, komme af med gamle, indgroede vaner, tanker og følelser og i stedet give plads til dét, vi gerne vil. Og ikke mindst være stærke nok til at tage imod det, der kommer.
For mig er den blide rolige yin/restorative yoga at vælge at se livets muligheder fremfor begrænsninger. En måde at blive klogere på.
Den styrke, som vi søger, findes i pauserne. Magien findes i pauserne – der, hvor vi reflekterer, og hvor kroppen kalibrerer. Det er der, vi kan få greb om vores indre styrke. (Ulrica Norberg)
