Gurkemeje er ved at være kendt af de fleste. Østens gyldne krydderi, som i mange år blev kaldt ‘fattigmands-safran’, da det som safran gav en gylden kulør til sammenkogte retter, men det var langt fra lige så dyrt.
Man har muligvis vidst det i mange år i Østen, at det lidt kiksede navn bør gøres til skamme, men Vesten er først nu ved at få øjnene op for gurkemejens helt utrolige kvaliteter for helbredet.
Forleden fandt jeg en lærebog på over 500 sider, der kun handler om gurkemejens indvirkning på kroppens cellulære mekanismer. Og den omhandler endda kun det ene aktive stof i gurkemejen, hvor man mener alle hemmelighederne sidder, nemlig curcumin. 500 sider!
Gurkemeje (Curcuna longa Linn) er i familie med ingefær-roden, og hovedparten af verdens gurkemeje dyrkes i Indien. Roden benyttes som aktiv, helbredende urt, men optræder hyppigt i Østens køkken, i kosmetik, i naturmedicin mod hoste, astma, forkølelse og benyttes endda mod mæslinger og mistanke om kopper!
Årtiers forskning i Vesten formulerer nu gurkemejens egenskaber endnu bredere. Der er adskillige forskningsstudier, som viser curcumins positive indvirkning mod flere forskellige kræftformer, autoimmune sygdomme (bla. ledgigt), en række inflammatoriske sygdomme, kolesterol-nedsættende med meget mere. Med ikke nok med det – hvis selveste DNA er blevet beskadiget, regulerer og øger curcumin cellernes DNA- reparerende system, så skaderne udbedres uden kroppen tager skade.
Hvor har curcumin en virkning: Curcumin kan være med til at bekæmpe flere af vores alvorlige folkesygdomme i dag – heriblandt flere forskellige kræfttyper (bla. hudcancer), gigt og inflammatoriske sygdomme, diabetes, Alzheimer´s og demens, overvægt.
Men hvad er grunden til, at det er så effektivt – og hvordan virker det egentlig i kroppen? Megen forskning i dag er slet ikke i tvivl om curcumins utrolige egenskaber, men forskerne kæmper stadig med at gøre curcumin så stabilt i kroppen, at det kan fungere aktivt inde i kroppen – og virke optimalt i de rette celler. Det er spændende at følge udviklingen, og der arbejdes intensivt på at løse problemerne. Jeg holder naturligvis øje – og følger op, når der publiceres nye forskningsresultater.
Mange mennesker med bla. inflammatoriske sygdomme kender medicinen NSAID (non-steroidal inflammatory drugs). Det er medicin, som er også kendes som smertestillende medicin. De fleste af os har hørt om ibuprofen og aspirin. Og pillerne virker – ved blandt andet at hæmme to proteiner (cyclooxygenase-1, COX-1 og cyclooxygenase-2, COX-2), der har indflydelse på blandt andet syntesen af prostaglandiner, og er kendt for at have en anti-inflammatorisk effekt.
Når man har smerter, er det en forløsning at få en pause i smerte-helvedet. Men hvad er grunden til smerterne – og hvordan sikrer man en langsigtet behandling? Det er her, man håber, at curcumin kan hjælpe. Lige nu har forskning vist, at curcumin blandt andet kan virke på det molekylære niveau ved at regulere – og hæmme – de pro-inflammatoriske cytokiner og TNF-alpha, så det standser cellens udvikling af forskellige betændelsestilstande.
Curcumin kan hæmme forskellige biokemiske processer i cellerne, blandt andet ved at styre forskellige vækstfaktorer i cellerne. Det kan have afgørende betydning, fordi celler, som løber løbsk og begynder at dele sig uhæmmet (cancer), kan bremses og slås ihjel (apoptose), inden kræftcellerne gør skade og begynder at sprede sig (angiogenese).
Curcumin har ligeledes vist sig at forhindre kolesteroldannelse (LDL kolesterol) i blodet, og er dermed en vigtig aktør i forebyggelse af hjerte-kar relaterede sygdomme.
Der er stadig meget, der skal undersøges, men i Indien – og store dele af Østen – har man ikke været i tvivl om gurkemejens egenskaber og har benyttet krydderiet i flere årtusinde som medicin og som almindeligt krydderi i madlavning.
Da forskningen i Vesten kun er i sin begyndelse, så vælger jeg lige nu at følge Østens principper – at integrere gurkemeje i min madlavning og generelt indtage den med måde i forhold til, hvordan jeg har det. Jeg skruer lidt op, når jeg føler mig svag og har brug for en immunbooster – og lever ellers efter devicen ‘alt med måde’. Men jeg er ikke i tvivl – gurkemeje er guld for krop og sjæl – og har endelig fundet sin vej i Vesten også. Og så smager det faktisk forrygende!
I taknemlighed for naturens cellulære guld.
Se opskrift på gurkemeje-drik Golden Milk for efterår og vinter under ‘Opskrifter‘.
