Jeg har en rigtig god mavefornemmelse med forskning i tarmbakteriers indflydelse på nervesystemet og vice versa. Mave-tarm-aksen (på engelsk: gut-brain-axis) vil forklare en masse ting, som vi i Vesten først lige har taget hul på. Yoga og ayurveda kan have kendt den sammenhæng i årtusinder.
Vi bærer rundt på 2-3 kg tarmbakterier – og det er efterhånden anerkendt, at en ‘sund tarmflora’ har betydning for helbredet. Men hvordan egentlig? Man ved, at vi fødes med en bakterieflora, som vi under graviditeten og fødslen har fået overført – på godt eller ondt – fra vores mor. Mælkesyrebakterierne har afgørende betydning for vores helbred som børn og voksne. Den bakterieflora, vi har fået givet fra fødslen, er svær at ændre, men vi kan altid pege udviklingen af bakteriesammensætningen i den rigtige retning med kost og sund livsstil.
Og dette bliver bekræftet i stor stil med forståelsen af mave-hjerne aksen.
Tarmbakterier hjælper til med fordøjelsen. De beskytter os mod sygdomme (patogener), er med til at syntetisere (producere) vigtige stoffer – blandt andet neurotransmittere) og er vigtige for et sundt og effektivt immunforsvar.
Kommunikationen mellem tarm og hjerne går begge veje. Stress øger mængden af blandt andet kortisol og adrenalin i kroppen og påvirker hele fordøjelses-systemet, samt alle de livsvigtige bakterier her. Bakterierne bliver ustabile, tarmvæggen kan blive ‘utæt’, og uhensigtsmæssige stoffer kan herved diffundere ud i blodbanen og starte en immunrespons (i værste fald: auto-immune sygdomme).
Modsat kan en ustabil og dårlig tarmflora påvirke hjernen ved at sænke tolerancen for stress ved at producere forkerte/for få neurotransmittere – og det hele ender i et negativt feedback loop, hvor de negative reaktioner forstærker sig selv.
Nervus Vagus (den 10. hjernenerve) har afgørende betydning i loopet mellem tarm og hjerne. Vagusnerven forbinder hjerne og alle de vitale organer i kroppen, men strækker sig til det meste af kroppen. Via det parasympatiske, autonome, beroligende nervesystem er vagus nerven afgørende for organernes funktionsniveauer. Også tarmsystemets. Stress modarbejder vagus nervens beroligende funktion, og det stresser tarmvægge og fordøjelse på en måde, så stoffer bliver dårligere optaget i kroppen, maden bliver dårligere omsat (og tarmbevægelserne forringes), og måske bliver tarmen ‘læk’.
Hvis vagus nerven derimod bliver stimuleret – blandt andet gennem meditation, yoga og anden antistressende adfærd – nedsættes hormonerne adrenalin og kortisol igen, organerne arbejder roligere og tarmsystemet genoptager langsomt sin normale funktion.
Man mener tarmfloraen – mikrobiosomet – i kroppen kan have betydning i udvikling af følgende lidelser:
Parkinson´s sygdom
Alzheimers / demens
ADHD og autisme
Stress, angst, nervøsitet
Autoimmune sygdomme
Overvægt
En lang række sygdomme i mave- og fordøjelsessystem
Dette er en kort gennemgang af en omfattende, igangværende forskning, men budskabet er klart: Det er aldrig for sent at begynde at fokusere på mad og kostsammensætning, – men glem heller ikke at sætte ind mod stress, angst og bekymring.
Slip sindet fri, så kroppen kan få plads.
