Vi kender det alle sammen – hvor frisk man bliver i hovedet og er bedre forberedt til hverdagens opgaver, når man lige har gået eller cyklet en tur eller haft halvanden time på yogamåtten. Men hvad skyldes det …egentlig?
De fleste, der dyrker motion, yoga eller jævnligt går en lang tur i hurtigt tempo, ved hvor godt man har det bagefter. Bare dét at lægge tankerne lidt væk og bevæge kroppen i stedet føles forløsende og afslappende – i hvert fald efterfølgende. Vi kommer ligesom i balance igen.
Man ved, at yoga har direkte indflydelse på vagus nerven. Det har jeg skrevet flere indlæg om her – dvs. at yogaøvelserne og meditation beroliger nervesystemet direkte, så vejrtrækningen bliver mere jævn (hvilket beroliger endnu mere), kredsløb og organer stimuleres og tankerne får andet at tænke på end daglige gøremål, forpligtelser og bekymringer..
Man ved også, at under yoga frigives lykkehormonet GABA i hjernen, som har en helt uovertruffen indflydelse på vores humør og velbefindende. Mere om GABA end anden gang.
Forholdvis ny forskning viser nu, at specielt ét område i hjernen aktiveres på bemærkelsesværdig vis ved regelmæssig fysisk aktivitet – en undersøgelse viser helt nøjagtig, at der kræves ca. 45 minutters hurtig gang 3x om ugen. Hjernecentret hedder hippocampus, som er ansvarlig for alle former for indlægring, lagring af viden og hukommelse. Undersøgelser viser tydeligt, at ved fysisk aktivitet vokser hippocampus – helt bogstavelig talt! – Og det sker efter relativ kort tid efter at man har igangsat en regelmæssig fysisk rutine, – én, der kan få pulsen let op. Desværre kunne forskerne også konstatere i kontrolgrupperne, at hvis man slet ikke er fysisk aktiv – så skrumper hippocampus. Og det har på sigt direkte konsekvens for vores evne til at lære nyt, til at omsætte vores viden – og ikke mindst overhovedet at huske hvad vi lærer!
Men ikke nok med at området i hjernen – hippocampus – bliver større, men ved fysisk aktivitet dannes også flere hjerneceller og forbindelsen mellem dem styrkes. Med andre ord – hjernekapaciteten øges. Det tyder nemlig på, at hjernen simpelthen laver flere forbindelser – og dermed er mere aktiv.
Forskellige forskningsstudier har derudover set på, hvordan fysisk aktivitet påvirker hjernecellerne rent (epo)genetisk. Og der ses tydeligere indikationer på, at fysisk aktivitet i høj grad har indflydelse på hjernens helbred og form. Og ikke mindst en lang række lidelser. Fysisk aktivitet øger antallet af dopamin receptorer i hjernen. En lang række af neurologiske sygdomme har netop et reduceret antal dopamin receptorer – her i blandt ved Alzheimer´s og Parkinson´s sygdomme. Så måske kan regelmæssig fysisk aktivitet også have en healende effekt på disse svære sygdomme?
Hjernen er plastisk – den ændrer sig hele tiden. Det vil også sige, at vi kan have indflydelse på vores hjernens sundhed, – og kan styrke den som en hvilken som helst anden muskel i kroppen. Vi kan altså ved regelmæssig fysisk aktivitet rent faktisk holde vores hjerne frisk – så længe som overhovedet muligt. Uden at vi dog kan ophæve alderens naturlige betingelser. Som en af forskerne siger: “No one believes exercise is going to be a magic bullet,” says Kirk Erickson, a cognitive psychologist at the University of Pittsburgh. “But that doesn’t mean we shouldn’t do it.”
Kilder:
Webinar NUAS Communication, 14. jan 2021
https://www.the-scientist.com/features/this-is-your-brain-on-exercise-64934
https://www.news-medical.net/health/Hippocampus-Functions.aspx
