Sunde tarme – sund hjerne?

Jeg har fulgt med i nogle år nu – vedrørende tarmbakteriers indflydelse på vores sundhed. Det er meget interessant, hvordan tarmbakteriernes sammensætning tilsyneladende også kan have kraftig indvirkning på vores mentale helbred – og hvordan bakterierne interagerer med hjernen.

Ret mange forskningsstudier viser nu, at multiple sklerose, Parkinson sygdom, autisme, ADHD, ADD og andre autismerelaterede sygdomme ikke kun skyldes genetik. Meget tyder på, at tarmbakterier kan have en central rolle i udvikling af disse sygdomme hos specielt børn. Disse studier foregår både i Danmark og i udlandet – og de peger efterhånden i samme retning. Tarmbakterier har indflydelse på hjernen – og vores adfærd!

Svært fordøjelige fibre og SCFA
Når tarmbakterier fordøjer den føde, vi indtager, produceres nogle biprodukter ved gæring  – og disse ‘bi-produkter’ har vist sig at kunne påvirke vores tankemønster og vores adfærd. Og jo mere varieret vores tarmbakterieflora er, des bedre fungerer hele maskineriet tilsyneladende.

Svært fordøjelige fibre findes blandt andet i fuldkornsprodukter og næsten alle grøntsager (grove). Det er dem, der kaldes probiotika. Fordi disse fibre nedbrydes af mikroorganismerne i tarmen (probiotika) og omdanner dem til sundhedsgavnlige stoffer i form af kortkædede fedtsyrer. Og særligt et af disse (SCFA – short chain fatte acid) butyrat (smørsyre) virker gavnligt på immunsystemet og mindsker inflammationen i kroppen. Fedtsyren styrker simpelthen tarmvæggen, så man nedsætter risikoen for ‘leaky-gut’, hvor patogene stoffer kan gennemtrænge væggen og forårsage sygdom.

Det er vigtigt, fordi bakterierne i tyktarmen omdanner de svært fordøjelige fibre til sundhedsgavnlige stoffer. De svært fordøjelige fibre er eksempelvis fruktaner som inulin fra hvidløg, løg, jordskokker og porrer, glucaner fra fuldkorn og pektiner fra skrællen på frugt.

Nogle af disse svært fordøjelige fibre findes i stort antal i:

  • Havre
  • Bananer
  • Æbler
  • Artiskok
  • Asparges
  • Hvidløg
  • Løg
  • Nødder
  • Bælgfrugter
  • Porrer
  • Svampe
  • Krydderier

Tarmbakterier og sklerose

Blandt andet har den danske Scleroseforening et skarpt øje rettet mod forskning i den korte fedtsyre propionsyres indvirkning på hjernen. Fedtsyren har en direkte indvirkning på specifikke områder af vores immunsystem – T-cellerne, som blandt andet er med til at dæmpe immunsystemet, når en virus eller infektion er bekæmpet. Reguleres immunsystemet ikke korrekt – så kan det i værste fald føre til autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet begynder at angribe sig selv fremfor udefrakommende faktorer – og føre til fx Multiple Sclerosis. Adskillige undersøgelser viser, at sklerosepatienter har en anden sammensætning af deres tarmflora (mikrobiom) end andre – med dannelse af væsentlig færre kortkædede fedtsyrer, herunder propionsyre.

Tarmbakterier og autisme

Flere studier viser en sammenhæng mellem tarmbakterier og blandt andet autisme. Et studie fra april i år fra USA viser blandt andet en klar sammenhæng mellem bakteriers sammensætning og adfærd. Ved hjælp af DNA analyser og sekvensering kunne forskning over en lang periode se en sammenhæng. Deltagerne skulle hver dag og meget nøjagtigt notere alt hvad de spiste, hvilket humør de var i, deres social adfærd udover at de også skulle aflevere afføringsprøver, som blev analyseret og sidestillet med de udfyldte skemaer. Og der viste sig et temmelig enslydende billede. Tarmbakteriernes sammensætning og variationen af bakterierne havde en klar forbindelse til personernes sociale adfærd.

Forskningen er kun lige begyndt på dette område. Og det er helt umuligt at sige noget med sikkerhed – så lige nu handler det om at følge med i udviklingen, uden af udtale sig definitivt om noget som helst.

Forandring som et grundvilkår
Jeg tror simpelthen ikke, at det er muligt at lave en universel opskrift på den rette kost for at få den rette sammensætning af sit mikrobiom. Jeg tror – som med alt andet- , at vores mikrobiom ændrer sig (og har behov for at ændre sig) alt efter kroppens behov, alder, omgivelser, følelser, tanker osv. Det er netop ekstremt individuelt – og bør ses ud fra det hele menneske og de omgivelser, man befinder sig i. Det er så vigtigt at mærke efter, hvad man har behov for – og det er så vigtigt at variere sin kost efter (livs)omstændighederne.

Ayurvedaen tager langt hen ad vejen hensyn til disse forandringer – både hvad angår døgnrytme, årstider og livsrytme – og ikke mindst den individuelle Doshas-‘sammensætning’ (prakriti) af Pitta, Vata, Kapha. Her spiser man ud fra sin egen, unikke sammensætning, men også hvilke udefrakommende energier, der påvirker os gennem de fem elementer, jord, vand, ild, luft og space.

Og forskerne i Vesten er enige om en ting i øjeblikket: At det er sammensætningen og variationen i vores kost, der betyder noget – både på den korte og langsigtede bane. Og en del af forskningen kigger netop også på det hele menneske, sammenhængen, det unikke – i langt højere grad end tidligere.

Det er en fantastisk spændende tid 🙂