Fascia
Fascia er først i de senere år kommet i fokus, hvilket er paradoksalt, da det stort set har indflydelse på hele vores bevægelsesapparat og vores system som helhed. Det er et matrix af bindevæv (collagen og elastin fibre), der omkranser knogler, muskler, organer – ja alt.
‘Al fascia er bindevæv, men det er ikke al bindevæv, der er fascia’ Så man kan sagtens ‘oversætte’ fascia med det danske ord ‘bindevæv’, selvom bindevæv er mere end som så.
Fascia er et netlignende matrix, der omkranser alt i kroppen – og ligger mellem organer, muskler og knogler. Lidt populært kan man påstå, at fascia er ‘alt dét ind imellem’.
Først i slutningen af 1980’erne åbnede en hollandsk forsker for muligheden for, at ‘alt det ind imellem’ måske havde en funktion. Van der Wal dissekerede et menneske og i stedet for ‘at skære ind til alt dét af betydning’ (læs: muskler, knogler og organer), som man havde gjort i århundreder, frigav han alt det imellem og opdagede derved fascia, som sammenhængende fibre, der havde indflydelse på kroppens bevægeapparat. Han blev dog ikke taget alvorligt dengang.
Det er først de senere 10-15 år, at der virkelig er kommet fokus på området – det viser sig nemlig, at fascia får os til at ‘hænge sammen’. Det sørger for, at vi kan samle knogler og muskler og stå oprejst, at vores organer ligger sikkert, og at kroppen som helhed har sin form. Fordi fascia hænger sammen i et netværk, kan ufleksibelt fascia ét sted i kroppen forårsage smerte og skavanker et helt andet sted.
Kommende forskning vil med sikkerhed afsløre endnu mere, og en del er allerede i gang med at blive undersøgt. Fascia indeholder en del receptorer, der kan modtage impulser fra blandt andet nervesystemet. Det har også vist sig at reagere på blandt andet inflammation, smerte og stress. Hvis du har prøvet at være stresset, kender du måske følelsen af en slags fysisk anspændthed.
Ikke mindst begynder man nu at tale om, at meridianerne kan ligge i fascia-lagene. Man har fundet nogle ‘rør-lignende’ strukturer, som ligger bemærkelsesværdigt tæt på de energilinjer, som den kinesiske akupunktur arbejder med.
Yin Yoga
Samtidig med fasciaforskningens indtog er yin yoga blevet overordentlig populært i Vesten. I yin yoga arbejdes der med den feminine, dybe yin energi. De fleste asanas (yogastillinger) holdes i længere tid – dels for at blive i åndedrættet og den energetiske krop, men også for rent fysisk at strække og forme fascia. Fascia reagerer væsentligt langsommere end, når der eksempelvis sendes impulser til musklerne, som reagerer på et splitsekund. At arbejde aktivt med den dybe fascia tager derfor tid…
Yoga er enestående – også i forhold til fascia. Yoga forener krop, sind og sjæl – fascia forener kroppens enkeltdele og skaber en fysisk helhed.
Mærk efter
Som med al anden yoga er det afgørende, at man iagttager kroppens signaler intensivt. Der er stor forskel på fysiske spændinger, som kan trænes – mens vi hver især har fysiske begrænsninger, som skal respekteres og ikke overskrides.
Det handler ikke om at gøre, men at være…
‘Sthiram’ betyder ‘stabil, fast og stærk’.
‘Sukham’ betyder ‘sød, behagelig’
Sthiram, sukham asanam: En stabil og stærk men samtidig behagelig yogastilling.
Kilder: Diverse videnskabelige artikler, Joanne Avison ‘yoga – fascia, anatomy and movement’
