Gurkemeje, celler og virus

Gurkemeje – og i særdeleshed den aktive del af gurkemeje, kaldet curcumin – er efterhånden et meget anerkendt krydderi (også i Vesten) med helbredende effekt på en række sygdomme. Roden tilhører ingefærfamilien og har i årtusinde været et meget benyttet middel i den ayurvediske sundhedsfilosofi. Det er værd at huske, at i ayurvedaen anser man mad som medicin. Man spiser for at give kroppen de bedst mulige betingelser – og give kroppen præcis dét, den har brug for til ethvert given tidspunkt.

Der er en ekstrem høj forskningsmæssig interesse i curcumin i disse år. Adskillige studier peger nemlig på, at curcumin har en anti-bakteriel og anti-viral effekt og kan modvirke forskellige kræftfremkaldende stoffers skadelige virkning via en meget stærk antioxidativ virkning. Forskningsstudier peger også på, at curcumin kan hæmme kræftcellers vækst og få kræftceller til at udslette sig selv (via celledød – såkaldt apoptose).

Sidstnævnte er bestemt noget, jeg følger tæt! I sin tid skrev jeg mit speciale i molekylærbiologi om et protein – p53 – der meget populært dengang blev kaldet ‘the Guardian of the Genome‘. Dette protein holder stort set øje med langt det meste, der foregår i cellen og sørger for, at cellen er i balance og ligevægt. Ellers kan p53 sætte gang i en masse mekanismer, som enten reparerer cellen – eller slår cellen ihjel (apoptose), hvis skaden er for stor. Herved hindres cellen i at blive syg og udvikle sygdom i kroppen. Og det er netop p53, som curcumin også har en indflydelse på. Curcumin kan aktivere p53, hvis der er noget galt.

Forskningsstudier har vist bemærkelsesværdige resultater ved brug af curcumin. Problemet er blot, at curcumin nedbrydes meget hurtigt i kroppen – så det er svært at se en langvarig effekt hos mennesker med forskellige sygdomme. Imidlertid kan curcumin øge eller mindske effekten af visse medicinske præparater. Og dét tyder jo på en målbar virkning – MEN hvis du spiser meget gurkemeje og indtager bestemte former for medicin, er det altså hensigtsmæssigt at fortælle din læge det.

Man ved, at man kan forøge effekten af curcumin 1000 gange ved at indtage sort peber sammen med gurkemeje. Det er værd at benytte sig af, når man bruger krydderiet i sin madlavning.

Et forskningsstudie fra 2017 viser en klar sammenhæng mellem curcumin og virus. Dette specifikke studie omhandler forskellige slags vira (bla. Zika virus og andre vira, der overføres via myg) og her ses en klar virkning af curcumin, herunder at
– curcumin hæmmer virus, så den ikke kan dele sig i menneskets celler
– curcumin virker på et meget tidligt tidspunkt efter virus har angrebet kroppen
– curcumin forhindrer virus i at binde sig til cellerne
(https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0166354216307483)

I et helt nyt forskningsstudie tyder noget på, at curcumin og catechin (polyphenol fra grøn te, som ligesom curcumin er en antioxidant) begge kan binde sig til et bestemt sted på coronavirus, så det hindres i at formere sig i cellerne. På den måde kan disse to stoffer måske være med til at bekæmpe coronavirus eller mindske sygdommens symptomer og forhindre øget udbredelse.
(https://www.researchsquare.com/article/rs-22057/v1)

Det er i hvert fald en forskning jeg vil følge meget nøje i den kommende tid. Alt opstår i naturen – og jeg er sikker på, at naturen også altid genfinder sin balance. Og mennesket er blot en del af naturen. Corona-pandemien har netop vist, at vi er ét.

Jeg læser generelt altid ‘gode råd’ med meget skeptiske briller, men hånden på hjertet: Jeg gurgler gerne hals i varmt vand med gurkemeje hver dag, drikker Golden Milk om aftenen – og tilsætter lidt gurkemeje og sort peber i mine ris. Denne forskning er så omfattende og i mine øjne overbevisende, at gurkemeje er kommet for at blive i mit køkken. Og så smager det jo godt! Så ingen skade sket 🙂

PS. Pletter fra gurkemeje kan som oftest fjernes med lidt vand og opvaskemiddel.