Så vigtig er en god nats søvn

I de seneste 10 år er forskningen virkelig kommet langt i forståelsen af, hvorfor vi sover – og hvad der sker i hjernen, mens vi sover. Og det viser sig, at vores hjerneaktivitet faktisk er en del højere under søvn, end når vi er vågne! Egentlig et pudsigt sammentræf, når vi påstår, ‘at vi ikke er kommet sovende til det’ 🙂

Det har altid været lidt af en gåde, hvorfor vi bruger stort set 1/3 af vores liv på at sove. Vi kan selvfølgelig mærke, at vi har brug for det. Jeg tror, de fleste af os har prøvet at springe en nat over eller have en periode i vores liv, hvor vi har sovet rigtig dårligt – og det er bestemt ikke sjovt. Men fordi vi er vant til at sove – og vi ligesom aldrig har prøvet andet i livet – har vi måske heller ikke stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor vi trygt og sikkert overgiver os til en bevidstløs tilstand nat efter nat.

Små børn sover cirka 16 timer i døgnet. Og de er kun vågne et par timer ad gangen. Den seneste forskning viser, at de får så mange nye indtryk i deres vågne timer, og at de indtryk kun bliver lagret og integreret i deres hukommelse, hvis ‘de sover på det’. Man ved nu, at vores indlæring som mennesker lagres ét sted i hjernen – mens forståelsen og brugen af vores indlæring skal integreres andre steder i hjernen – og at det sker om natten under søvn. Nye indtryk ryger nemlig direkte ind i et område i hjernen kaldet hippocampus – mens forståelsen af disse indtryk – og hvordan vi kan bruge dem i samspil med alt det andet, vi ved og har lært – sker i hjernebarken. Og sidstnævnte arbejder på højtryk, mens vi sover.

Det viser sig også, at store dele af vores immunsystem, vores hormonelle balancer og fordøjelsen er påvirket direkte af vores søvn – og kvaliteten af den. Hvis vi i perioder får for lidt søvn eller ikke følger en fast døgnrytme, nedsættes immunsystemet og vores stofskifte lider også hurtigt under det. Blandt andet varer det ikke længe før stresshormonet kortisol stiger betragteligt – og det kan under længere tids påvirkning føre til alvorlige stresstilstande. Forskningen har vist en direkte korrelation mellem manglende og uregelmæssig søvn med sygdomme som kræft, diabetes II , stofskiftesygdomme og visse hjerte-karsygdomme.

Hvorvidt vi har brug for at sove eller ej, skyldes døgnets rytme og vekselvirkningen mellem lys og mørke. På den måde adskiller vi os overhovedet ikke fra fugle og mange pattedyr. En af årsagerne skyldes hormonet melatonin, som er kendt for at styre vores ‘indre ur’. Når mørket falder på, øges vores melatoninniveau – og kroppen begynder at forberede sig på, at søvnen snart indtræder. Omvendt falder melatoninniveauet om morgenen, når lyset bryder frem – og vi vågner langsomt op igen. Lys hæmmer med andre ord produktionen af melatonin.

Hvad der er helt ekstraordinært – og det allernyeste i forskningen – er, at kvaliteten og regelmæssigheden af søvnen har en helt afgørende indflydelse på risikoen for at udvikle en række hjernesygdomme, heriblandt Alzheimers. Det viser sig nemlig, at vi ganske enkelt, og – så at sige – sætter vores hjerne i opvaskemaskinen, når vi lægger os til at sove, og vi indstiller maskinen på optimalt ‘renseprogram’. Under søvnen – og inden drømmestadiets REMsøvn – viser målinger, at hjernens celler skrumper en anelse. Herved skabes der et hulrum mellem cellerne – og så går hjernevæsken (cerebralspinalvæsken) i gang med at skylle alle affaldsstoffer og andre rester af proteiner godt og grundigt igennem og leder dem væk fra hjernen. Så når vi vågner om morgenen er vi friske – hjernen har kørt et effektivt ‘ECO-program’ med masser af afspændingsmiddel!! Husk på, at dette er noget helt nyt for forskerne. Indtil for ganske nyligt troede man ikke, at hjernen kunne komme af med affaldsstofferne, da der ikke findes et rensende lymfesystem i hjernen – som det eneste sted i kroppen i øvrigt.

Men det viser sig altså nu, at hjernen har sit helt eget skåneprogram.

Problemet er bare, at affaldsstofferne i hjernen øges med alderen – og vi sover dårligere og dårligere jo ældre vi bliver. Det vil sige, at mange af os – med alderen – får en ophobning af affaldsstoffer i hjernen, fordi opvaskemaskinen kører med nedsat kraft – eller er kalket til. Og det kan gøre os forvirrede og tummelumske. MEN hvis det glymfatiske system – som hjernens vaskemaskine kaldes – helt hæmmes af andre årsager, så kan det gå helt galt. Og det er netop dét, man ser ske ved Alzheimers.

Det overrasker sikkert ikke nogen, at jeg selvfølgelig er ekstremt interesseret i, hvordan yoga og meditation måske påvirker denne opvaskemaskine i hjernen – det glymfatiske system. Og forskere har vist, at det lymfatiske system (cerebralspinalvæsken) bliver påvirket visse steder i hjernen under meditation (1). Meditation har også vist sig at modvirke aldring (!), og meditation har direkte indflydelse på, hvilke bølgelængder hjernen arbejder med (se blogindlæg om Yoga Nidra her).

Yoga asanas (yogastillinger) kan opløse stagneringer af cerebralspinalvæsken i rygrad og hjerne – og dermed have en direkte indflydelse på hjernens ‘rensningsmekanisme’. Og mange asanas er kendt for at være nerveberoligende og dermed være med til at øge søvnkvaliteten og længden af indsovningsfasen. Ikke mindst at reducere stress, som skyldes bekymringer og for meget tankespind.

Men det skal bestemt også nævnes, at massage (herunder den ayurvediske selvmassage ‘abhyanga‘ (læs mit blogindlæg om abhyanga her), osteopati, kranio-sakral-terapi også har en direkte effekt på spinalvæsken. Og endda Nasya dråber med specikke rensende urter og brug af Neti Pot (til at rense næsen) viser sig at have en styrkende effekt på spinalvæsken (2).

Der er INGEN tvivl om, at følger man de generelle ayurvediske råd om søvnrytme – går i seng kl. 22 og står op kl. 6 – og rent faktisk SOVER (hverken læser, tjekker mobiltelefon eller ser tv), så er denne regelmæssighed det allervigtigste for at give hjernen de bedste vilkår – også i forhold til at skylle affaldsstoffer væk hver nat. Men at afslutte dagen med en meditation og starte blidt med en yogapraksis kan måske støtte op om processen?

Kender du følgende udsagn – og kender du andre?:
“Jeg lader det ligge til i morgen – jeg skal lige sove på det”
“Sov på det – det skal lige bundfælde sig”
“Jeg skal sove fem kvarter i timen”
“Den som sover, synder ikke”
“Sov godt”
“God nat”‘
“Sleep is the best meditation.” (Dalai Lama)
“Early to bed and early to rise makes a man healthy, wealthy and wise.” (Benjamin Franklin)
“It is a common experience that a problem difficult at night is resolved in the morning after the committee of sleep has worked on it.” (John Steinbeck)

Kilder:
1) Jim.snmjournals.org/content(48/supllement_2/111P.1
2) (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2842089)
3) overordnet – diverse artikler fra PubMed